comparison notes/tex/basics.tex @ 6:4d05c4d352ca

second slides
author Markus Kaiser <markus.kaiser@in.tum.de>
date Mon, 28 Oct 2013 22:24:22 +0100
parents fac222767cda
children c2d858c9c53e
comparison
equal deleted inserted replaced
5:854a7228871d 6:4d05c4d352ca
197 \begin{theorem}[De Morgansche Gesetze] 197 \begin{theorem}[De Morgansche Gesetze]
198 Sind $A, B$ Mengen, dann gilt 198 Sind $A, B$ Mengen, dann gilt
199 \begin{alignat}{2} 199 \begin{alignat}{2}
200 \setnot{A \cup B} &= \setnot{A} \cap \setnot{B} \qquad\qquad& \setnot{A \cap B} &= \setnot{A} \cup \setnot{B}\\ 200 \setnot{A \cup B} &= \setnot{A} \cap \setnot{B} \qquad\qquad& \setnot{A \cap B} &= \setnot{A} \cup \setnot{B}\\
201 \intertext{Für Mengen $A_i$ gilt} 201 \intertext{Für Mengen $A_i$ gilt}
202 \setnot{\bigcup_{i=1}^nA_i} &= \bigcap_{i=1}^n\setnot{A_i} & \setnot{\bigcap_{i=1}^nA_i} &= \bigcup_{i=1}^n\setnot{A_i} & 202 \setnot{\bigcup_{i=1}^nA_i} &= \bigcap_{i=1}^n\setnot{A_i} & \setnot{\bigcap_{i=1}^nA_i} &= \bigcup_{i=1}^n\setnot{A_i} &
203 \end{alignat} 203 \end{alignat}
204 \end{theorem} 204 \end{theorem}
205 205
206 \vfill 206 \vfill
207 207
230 230
231 \vfill 231 \vfill
232 232
233 \begin{example}[] 233 \begin{example}[]
234 Für $M = \left\{ a, b, c \right\}$ ist 234 Für $M = \left\{ a, b, c \right\}$ ist
235 \[ \powerset{M} = \left\{ 235 \[ \powerset{M} = \left\{
236 \emptyset, 236 \emptyset,
237 \left\{ a \right\}, 237 \left\{ a \right\},
238 \left\{ b \right\}, 238 \left\{ b \right\},
239 \left\{ c \right\}, 239 \left\{ c \right\},
240 \left\{ a, b \right\}, 240 \left\{ a, b \right\},
300 \item $\left\{ \alpha, \beta \right\}^2 = \left\{ (\alpha, \alpha), (\alpha, \beta), (\beta, \alpha), (\beta, \beta) \right\}$ 300 \item $\left\{ \alpha, \beta \right\}^2 = \left\{ (\alpha, \alpha), (\alpha, \beta), (\beta, \alpha), (\beta, \beta) \right\}$
301 \end{itemize} 301 \end{itemize}
302 \end{example} 302 \end{example}
303 \end{frame} 303 \end{frame}
304 } 304 }
305
306 \defineUnit{relationen}{%
307 \begin{frame}
308 \frametitle{Relation}
309 \setbeamercovered{dynamic}
310
311 \begin{definition}[Relation]
312 Eine binäre \structure{Relation} $R$ verbindet Elemente zweier Mengen $A$ und $B$.
313 \[ R \subseteq A \times B\]
314 Ist $(a, b) \in R$, so schreibt man auch \structure{$a\rel{R}b$}.
315 \end{definition}
316
317 \begin{itemize}
318 \item Eine Relation über $M \times M$ nennt man homogen
319 \item Es gibt $\abs{\powerset{A \times B}}$ Relationen über $A, B$
320 \end{itemize}
321
322 \begin{example}[]
323 \begin{itemize}
324 \item Die \alert{Gleichheitsrelation} über $\N \times \N$ \\
325 $\left\{ (1,1), (2,2), (3,3), (4,4), (5,5), (6,6), (7,7) \ldots \right\}$
326 \medskip
327 \item Die \alert{Teilbarkeitsrelation} über $\N$ \\
328 $\left\{ (1,1), (1,2), (1,3), \ldots, (2,2), (2,4), \ldots, (3,3), (3,6), \ldots \right\}$
329 \end{itemize}
330 \end{example}
331 \end{frame}
332
333 \begin{frame}
334 \frametitle{Grafische Darstellung}
335 \setbeamercovered{dynamic}
336
337 \begin{block}{Grafische Darstellung von Relationen}
338 Jede Relation $R \subseteq M \times M$ kann als \structure{Graph} dargestellt werden. Die Elemente aus M werden zu \structure{Knoten} und für jedes Tupel $(a, b) \in R$ wird ein \structure{Pfeil} von $a$ nach $b$ eingefügt.
339 \end{block}
340
341 \begin{example}[]
342 Sei $R \subseteq [4] \times [4]$ eine Relation über den natürlichen Zahlen.
343 \[ R \defeq \left\{ (1, 1), (1, 2), (2, 3), (2, 4), (3, 3), (3, 4), (4, 3) \right\}\]
344 \end{example}
345
346 \centering
347 \begin{tikzpicture}[x=5em, y=2.5em]
348 \path (0, 0) node[pretty] (1) {$1$}
349 +(1, 0) node[pretty] (2) {$2$}
350 +(2, 1) node[pretty] (3) {$3$}
351 +(2, -1) node[pretty] (4) {$4$};
352
353 \path[edge]
354 (1) edge[loop left] (1)
355 (1) edge (2)
356 (2) edge (3)
357 (2) edge (4)
358 (3) edge[loop above] (3)
359 (3) edge[bend left] (4)
360 (4) edge[bend left] (3);
361 \end{tikzpicture}
362 \end{frame}
363
364 \begin{frame}
365 \frametitle{Eigenschaften von Relationen}
366 \setbeamercovered{dynamic}
367
368
369 \begin{block}{Eigenschaften homogener Relationen}
370 Sei $R \in M \times M$ eine homogene Relation. Man nennt $R$
371 \begin{description}[antisymmetrisch]
372 \item[reflexiv] $ \forall a\hphantom{, b, c} \in M.\ (a, a) \in R$
373 \item[total] $ \forall a, b\hphantom{, c} \in M.\ (a, b) \in R \vee (b, a) \in R$
374 \medskip
375 \item[symmetrisch] $ \forall a, b\hphantom{, c} \in M.\ (a, b) \in R \hphantom{{}\wedge (b, a) \in R}\Rightarrow (b,a ) \in R$
376 \item[asymmetrisch] $ \forall a, b\hphantom{, c} \in M.\ (a, b) \in R \hphantom{{}\wedge (b, a) \in R}\Rightarrow (b,a ) \not\in R$
377 \item[antisymmetrisch] $ \forall a, b\hphantom{, c} \in M.\ (a, b) \in R \wedge (b, a) \in R \Rightarrow a \equiv b$
378 \medskip
379 \item[transitiv] $ \forall a, b, c \in M.\ (a, b) \in R \wedge (b, c) \in R \Rightarrow (a, c) \in R$
380 \end{description}
381 \end{block}
382
383 \vfill
384
385 \begin{itemize}
386 \item Jede totale Relation ist reflexiv
387 \item Jede asymmetrische Relation ist antisymmetrisch
388 \item \structure{Äquivalenzrelationen} sind reflexiv, symmetrisch und transitiv
389 \item $R^+$ ist die \structure{transitive Hülle}, $R^*$ die \structure{reflexive transitive Hülle}
390 \end{itemize}
391 \end{frame}
392 }
393
394 \defineUnit{funktionen}{%
395 \begin{frame}
396 \frametitle{Funktion}
397 \setbeamercovered{dynamic}
398
399 \begin{definition}[Funktion]
400 Eine Relation $f \subseteq A \times B$ ist eine \structure{Funktion von A nach B} wenn es für alle $a \in A$ genau ein Element $b \in B$ mit $a \rel{f} b$ gibt.
401 \[ \forall a \in A. \abs{\left\{ (a, b) \mid b \in B \right\}} \alert{=} 1 \]
402 Man schreibt
403 \begin{align}
404 f : A &\to B \\
405 a &\mapsto f(a) = b
406 \end{align}
407 \structure{$A \to B$} bezeichnet die Menge aller Funktionen von $A$ nach $B$.
408 \end{definition}
409
410 \vfill
411 \centering
412 {
413 \tikzstyle{set} = [draw, thick, tumgreen, fill=tumgreen!15]
414 \tikzstyle{element} = [thick]
415 \tikzstyle{arrow} = [thick, tumblue, shorten >=-.4em, shorten <=-.4em]
416 \begin{tikzpicture}[x=1.5em, y=1.5em]
417 \draw[set] (0, 0) ellipse (1 and 2);
418 \draw[set] (5, 0) ellipse (1 and 2);
419
420 \path[element]
421 (0,0)
422 +(0, 1.5) node (a1) {$\times$}
423 +(0.2, 0.85) node (a2) {$\times$}
424 +(0.1, -0.6) node (a4) {$\times$}
425 +(-0.1, -1.5) node (a5) {$\times$};
426
427 \path[element]
428 (5,0)
429 +(0, 1.5) node (b1) {$\times$}
430 +(0.2, 0.85) node (b2) {$\times$}
431 +(-0.3, 0.0) node (b3) {$\times$}
432 +(0.1, -0.6) node (b4) {$\times$}
433 +(-0.1, -1.5) node (b5) {$\times$};
434
435 \path[arrow]
436 (a1) edge (b1)
437 (a2) edge (b5)
438 (a4) edge (b2)
439 (a5) edge (b5);
440
441 \path
442 (0, -2.5) node {$A$}
443 (5, -2.5) node {$B$}
444 (2.5, -2.5) node {$f$};
445 \end{tikzpicture}
446 }
447 \end{frame}
448
449 \begin{frame}
450 \frametitle{Bild und Urbild}
451 \setbeamercovered{dynamic}
452
453 \begin{definition}[Bild]
454 Sei $f : A \to B$ eine Funktion, $X \subseteq A$, $Y \subseteq B$, $b \in B$. Dann ist
455 \begin{align}
456 f(X) &\defeq \left\{ f(x) \mid x \in X \right\} \\
457 \intertext{das \structure{Bild} der Menge $X$ unter $f$. Außerdem ist}
458 f^{-1}(b) &\defeq \left\{ a \mid a \in A, f(a) = b \right\} \\
459 f^{-1}(Y) &\defeq \bigcup_{y \in Y} \left\{ f^{-1}(y) \right\}
460 \end{align}
461 das \structure{Urbild} des Elements $b$ und der Menge $Y$ unter $f$.
462 \end{definition}
463
464 \vfill
465
466 \begin{itemize}
467 \item Man nennt $A = f^{-1}(B)$ \structure{Urbild} oder \structure{Definitionsmenge} von $f$
468 \item Man nennt $f(A) \subseteq B$ \structure{Bild} oder \structure{Wertemenge} von $f$
469 \end{itemize}
470 \end{frame}
471
472 \begin{frame}
473 \frametitle{Komposition}
474 \setbeamercovered{dynamic}
475
476 \begin{definition}[Funktionskomposition]
477 Seien $f : B \to C$ und $g : A \to B$ Funktionen. Dann ist
478 \begin{align}
479 h : A &\to C \\
480 a &\mapsto (f \circ g)(a) = f(g(a))
481 \end{align}
482 die \structure{Komposition} der Funktionen $f$ und $g$.\\
483 Man ließt $f \circ g$ als \enquote{f \structure{nach} g}.
484 \end{definition}
485
486 \vfill
487
488 Man definiert die Potenzierung von Funktionen ähnlich der Mengentheorie.
489 \begin{align}
490 f^0 &\defeq id\\
491 f^n &\defeq \underbracket[0.5pt]{f \circ \ldots \circ f}_{\text{n mal}}
492 \end{align}
493 Dabei bezeichnet $id$ die \structure{Identität} mit $id(x) \defeq x$.
494 \end{frame}
495
496 \begin{frame}
497 \frametitle{Eigenschaften von Funktionen}
498 \setbeamercovered{dynamic}
499
500 \begin{block}{Eigenschaften von Funktionen}
501 Sei $f: A \to B$ eine Funktion. Man nennt $f$
502 \begin{description}[surjektiv]
503 \item[injektiv] $\forall b \in B. \abs{f^{-1}(b)} \leq 1$ \hfill(Kein $b$ wird doppelt getroffen)
504 \item[surjektiv] $\forall b \in B. \abs{f^{-1}(b)} \geq 1$\hfill(Jedes $b$ wird getroffen)
505 \item[bijektiv] $\forall b \in B. \abs{f^{-1}(b)} = 1$\hfill(Jedes $b$ wird genau einmal getroffen)
506 \end{description}
507 \end{block}
508
509 \vfill
510 \centering
511 {
512 \tikzstyle{set} = [draw, thick, tumgreen, fill=tumgreen!15]
513 \tikzstyle{element} = [thick]
514 \tikzstyle{head} = [draw, fill=tumblue!15, thick]
515 \tikzstyle{arrow} = [thick, tumblue, shorten >=-.4em, shorten <=-.4em]
516 \newcommand{\function}[3]{%
517 \draw[set] (0, 0) ellipse (1 and 2);
518 \draw[set] (4, 0) ellipse (1 and 2);
519
520 \path[element]
521 (0,0)
522 +(0, 1.5) node (a1) {$\times$}
523 +(0.2, 0.85) node (a2) {$\times$}
524 +(0.1, 0.3) node (a3) {$\times$}
525 +(-0.1, -0.1) node (a4) {$\times$}
526 +(-0.2, -0.7) node (a5) {#2}
527 +(-0.1, -1.5) node (a6) {#3};
528
529 \path[element]
530 (4,0)
531 +(0, 1.5) node (b1) {$\times$}
532 +(0.2, 0.85) node (b2) {$\times$}
533 +(-0.3, 0.0) node (b3) {$\times$}
534 +(0.1, -0.6) node (b4) {$\times$}
535 +(-0.1, -1.5) node (b5) {$\times$};
536
537 \path
538 (0, -2.5) node {$A$}
539 (4, -2.5) node {$B$}
540 (2, -2.5) node {$f$}
541 (2, 3) node[head] {#1};
542
543 }
544 \begin{tikzpicture}[x=1.5em, y=1.5em]
545 \function{Injektiv}{}{}
546
547 \path[arrow]
548 (a1) edge (b1)
549 (a2) edge (b3)
550 (a3) edge (b2)
551 (a4) edge (b4);
552 \end{tikzpicture}
553 \hfill
554 \begin{tikzpicture}[x=1.5em, y=1.5em]
555 \function{Surjektiv}{$\times$}{$\times$}
556
557 \path[arrow]
558 (a1) edge (b1)
559 (a2) edge (b3)
560 (a3) edge (b2)
561 (a4) edge (b4)
562 (a5) edge (b5)
563 (a6) edge (b5);
564 \end{tikzpicture}
565 \hfill
566 \begin{tikzpicture}[x=1.5em, y=1.5em]
567 \function{Bijektiv}{}{$\times$}
568
569 \path[arrow]
570 (a1) edge (b1)
571 (a2) edge (b3)
572 (a3) edge (b2)
573 (a4) edge (b4)
574 (a6) edge (b5);
575 \end{tikzpicture}
576 }
577 \end{frame}
578 }